Det kan sagtens lade sig gøre at dyrke kødædende planter. De er ikke så farlige, at de viser tænder og bider efter alt levende, der kommer i nærheden.
Til gengæld er de kødædende planter interessante og skulpturelle. Sæt gerne flere eksemplarer sammen i en bakke med kant, da de helst skal vandes nedefra.
Kødædende planter skal ikke fodres med frikadeller, men kan nøjes med et insekt nu og da, som de selv fanger.
De kødædende planter vokser naturligt i sure, næringsfattige, fugtige områder, hvor de supplerer voksemediets ringe indhold af mineraler med de næringsstoffer, der frigives, når et insekt nedbrydes i deres fælder. Planterne skal derfor ikke gødes.
Da de kødædende planter er sumpplanter, skal de helst holdes jævnt fugtige, og tåler ikke at tørre ud. Det er vigtigt at vande med regnvand eller kogt, afkølet vand, da planterne ikke tåler den høje kalkkoncentration, der findes i drikkevand.
Sarracenia, fluetrompet, kendetegnes ved, at dens blade vokser sammen til et trompetagtigt rødligt eller grønligt rør, hvor der øverst sidder en låg-agtig vinge. Trods ”trompeternes” uskyldige udseende slipper et insekt ikke levende op igen efter et besøg. På indersiden er ”trompeten” besat med nedadrettede hår, så insektet glider ned i den væske, der ligger forneden. I væsken findes enzymer, som opløser insektet, hvorefter planten optager mineralerne.
Sarracenia tåler temperaturer ned til –10° C, og trives derfor glimrende udendørs, hvor den visner ned om vinteren.
Andre kødædende planter, som forhandles, er: Dionaea muscipula – fluefanger, Drosera – soldug, Nepenthes – kandebærer, Pinguicula – vibefedt og Utricularia – blærerod.
Kilde: Floradania
Etablering af energibesparende gardinanlæg med Blank blank mørkelægningsgardiner og daggardiner
MPS-A
